Historien bag krammekortene

GivEtKram.dk er startet af Dorte Klemensen, som en festival-gimik tilbage i starten af årtusindeskiftet. Giv Et Kram producerer krammekort, som er meningen skal gives videre med et kram. Formålet er at gøre folk gladere – både til hverdag og fest. Prøv det – du bliver så glad i låget 🙂

Krammekort design gennemtiderne

2020

I 2020 er krammekortene blå og pink i et flot farveforløb. Der er produceret 8.000 krammekort igen. Denne gang vælges et nyt velgørende formål hvert år.

2015

I 2015 er krammekortene solgule og QR-koden er erstattet af #givetkram. I år produceres 8.000 krammekort og der går stadig 1 krone pr. solgt krammekort til De Danske Hospitalsklovne. Krammekortene var gule i 5 år.

2014

I 2014 bestemte jeg at krammekortene skulle have et godt formål med sig. Kram og gode formål hører sammen. Jeg besluttede at for hvert solgt krammekort skulle der gå en krone til et godt formål – og i 2014 var det De Danske Hospitalsklovne. Krammekortet blev rødt i år – rødt for kærlighed. I 2014 producerede jeg 4.000 krammekort.

I 2014 producerede jeg også specielle julekrammekort, hvor der gik 2 kroner pr. solgt krammekort til Hospitalsklovnene. Idéen med specielle krammekort er god. Jeg lavede også krammekort til et bryllup. Måske kommer der flere speciallavede krammekort i fremtiden.

2013

I 2013 var kortet blåt – for jeg bestemte mig for at der skulle være et nyt kort hvert år. Bag på kortene er der nu også årstal, så du kan se hvilket årstal krammekortet er produceret. Dette år producerede jeg omkring 1500 krammekort, og det var første år jeg (sammen med mine krammeambassadører) havde en krammeevent ved hovedindgangen til Smukfest, hvor vi delte 650 krammekort ud på meget kort tid.

2012

I 2012 var der tre forskellige farver på krammekortet. Og en bagside med en QR-kode. Dette år lavede jeg omkring 300 krammekort til uddeling – mest på Smukfest.

2011 og tidligere

I starten var der FestiWalther på krammekortet, for det blev kun delt ud på Smukfest. Jeg har ingen kort tilbage og kan derfor ikke vise dem her.

Krammekortet med sit nuværende udseende er produceret i 2020

Det sol-gule krammekort blev produceret i 2015 og holdt i 5 år

Krammekortet, som det så ud i 2014

Julekrammekort fra 2014